Cortona - udsigt fra toppen
Den toscanske by Cortona var engang ukendt for rejsende til Firenze, men efter publiceringen af ”Under the Tuscan Sun” og efter filmatiseringen og efterfølgende bøger, plantede byen sig solidt i enhver turists agenda.
Dette er ikke helt uden grund, idet den italienske bjergby, beliggende mellem Rom og Firenze, med sine 30.000 indbyggere, har flere seværdigheder til at udfylde hele tre forskellige ferier. Den historiske by tilbyder nemlig turister masser af museer, restauranter, villaer, cykelture og meget, meget andet.
Det er uvist, hvornår byen blev funderet, men Cortonas
gader blev udhugget af etruskerne for mere end 2.600 år siden.
Nogle historiske levninger er stadig velbevaret nær Porta Guelfa
og Porta Montanina. I dalen kan man udpege romerske reparationer af
stenfliserne, som stammer fra den etruskiske periode.
Indenfor kan turister få en fantastisk udsigt over Trasimeno-søen
ved torvet Piazza Garibaldi. Lige forbi kirken ligger indgangen til
en park, hvor man kan finde en smuk fontæne med to bronzedelfiner.
Til venstre for fontænen ligger et amfiteater, som er velegnet
til at sidde og beundre denne del af det betagende Toscana-område.
På Pizza Grande ligger rådhuset fra det 6. århundrede,
hvilket er endnu et must på din agenda, især hvis du besøger
Cortona på den 1. lørdag i måneden, hvor markedet
har åbent. Her faldbydes kulinariske specialiteter, souvenirs,
og andet kræs for markedshandlende. I de sidste to uger af august
måned afholdes antikvitetsnationalmarkedet i Casali Palads på Piazza
Grande. Derfra kan man næsten se det historiske gravsted Cetona
Belvedere, hvilket har mange grotter og huler at udforske på guidede
ture. Endvidere kan man nyde en pragtfuld udsigt over bjergkæden
med den højeste bjergtop. Ved bjergfoden ligger byen Montepulciano,
der er et besøg værdigt.
I nærheden af bjergbyen findes et kloster dateret fra 1443 – Monastero
Di Monte Oliveto Maggiore har fantastiske freskoer, der skildrer Skt.
Benedicts liv af Signorelli fra slutningen af det 15. århundrede.
Turister med interesse i religiøsarkitektur må ikke gå glip
af Santa Maria del Calcinaio kirken fra 1485. Dens renæssance
struktur er ottekantet, hvilket er bemærkelsesværdigt for
selve periodens stil.
En anden usædvanlig attraktion inden for byens
mure er Torre del Pulcinella, et stort offentligt ur, som udmelder
klokkeslettet ved en anderledes teknik. I stedet for en kimende klokke
er det en metalklang fra to bækkener, der slås systematisk
sammen.
Rundt om hjørnet ligger Museo dell'Academia Etrusca. Til trods
for navnet indeholder museet ikke kun etruskisk kunst, men alt lige
fra gammelegyptisk artefakter til malerier fra det 15. århundrede.
Ej at forglemme bøger, antikke møbler og skulpturer.
Som modsætning hertil tilbyder Museo Diocesano en mere entydig
udstilling med Cortona altertavlen fra 1432 inklusive seks predella
(et mindre maleri der flugter med altertavlens nederste ramme).