Kunst, kunst og atter kunst ...
De Vatikanske Museer
At liste alle navnene på gallerier og museer inden for De Vatikanske Museer ville blive til en længere artikel. Bare at skrive kunstnere og deres værker op ville tage flere dage. Ikke desto mindre fylder selve deres værkbeskrivelser mange kataloger, som er opbevaret på Det Vatikanske Bibliotek.
Fra den spæde start i 1506 med Pave Julius II’s anskaffelse af skulpturen
med Laocoön og hans sønner i et søuhyres greb, rummer stedet
i dag flere individuelle gallerier med tusindvis af kunstværker.
Det Etruskiske Museum blev stiftet i 1837 og er en af de seneste tilføjelser.
Det indeholder mange udgravede eksemplarer af historiske værker fra det
sydlige Etrurien og andetstedsfra. Det er i nærheden, at mosaikker og gamle
sarkofager fra det romerske imperiums gloriøse dage findes i Det Egyptiske
Museum, som ligner det.
Turister kan også besøge Gobelin-galleriet, som huser en samling
af gobeliner fra the 15. til det 17. århundrede. Første udstilling
af disse ekstraordinære vævninger blev afholdt i 1814 – og
til enhver tid ville verdens største museer være villige til at
tage imod sådan en samlingsmulighed.
Et stenkast derfra ligger Kort-galleriet, som er opkaldt efter sine malede vægge;
fyrre forskellige paneler er dækket af adskillige verdensregioner. Selve
samlingen var engang lige så praktisk, som den er smuk. Længe før
GPS-systemer og anden moderne teknologi spillede disse kort en vigtig rolle for
at lokalisere og opspore kirkens vidtstrakte indflydelsessfærer.
Et af Det Vatikanske Museers højdepunkter er Raphael Rummene. En serie
af fire forbundne rum dateret mellem 1447 og 1455 – som alle indeholder
værker af renæssancemesteren. Ironisk nok er rummene ikke opkaldt
efter at være opholdsrum for hans værker, men fordi selve hans arbejde
dekorerede rummene over en ti års periode.
Det Vatikanske Billedgalleri har et misvisende navn, som ikke giver den rette
betegnelse af selve samlingen. Her er værker af mange mestre, herunder
Giotto, Perugino, van Dyck og Poussin.
Besøgende kan blive skuffede, hvis de lægger vejen forbi Det Gregorianske
Museum for Profankunst med hensigt på at finde tidlige eksemplarer på pornografi.
Betegnelsen blev simpelthen benyttet til at adskille kunstsager, som ikke hørte
ind under andre tematiske kategorier. Stedet åbnede i 1970, med en varig
samling spændende fra romerske skulpturer fra de republikanske og imperialistiske
perioder til sarkofager.
Tre år senere slog Vognpavillonen dørene op for første gang
i en bygning under Den Firkantede Have. Den huser vogne brugt til transport under
adskillige paver og andre embedsmænd fra kirken. Hovedobjekterne er suppleret
med fotografier af processioner, seletøj, dokumenter og andre relaterede
emner.
Det er indlysende, at Det Vatikanske Museers hovedseværdighed er det verdensberømte
Sixtinske Kapel, derindunder dets 10.000 kvadratmeter loft, som blev malet af
Michaelangelo. Kapellet indeholder mange værker af flere italienske kunstnere,
ej at forglemme selve mesterens ”Sidste Retfærdiggørelse”,
som blev afsluttet tyve år efter loftkreationen.
Det er nu alligevel loftet, som fortjener mest opmærksomhed. Ni paneler
skildrer skikkelser fra Biblen, Sibyller, Noah, adskillige nøgne mænd
og selveste Jehovah, der giver liv til Adam ved et fingerpeg. Som Goethe beskrev
det:
”Uden at have lagt øjne på Det
Sixtinske Kapel kan ingen mand
fatte ideen og konstruere en tanke omhandlende, hvor meget mennesket har mulighed
for at opnå.”
Det samme kan muligvis siges om de mange kunstnere, hvis værker er samlet
i De Vatikanske Museer.