Det Sixtinske Kapel
Selvom Det Sixtinske Kapel er opkaldt efter Pave Sixtus IV, der lagde det økonomiske grundlag for kapelkonstruktionen, skyldtes kapellets berømthed en helt anden, nemlig Pave Julius II. Fordi det var ham, som hyrede Michaelangelo til at male freskoer på kapellets 10.000 kvadratmeter store loft.
Foruden den smukke loftudsmykning er der andre lækkerier for
turister i Rom og Vatikanets By. Kapellet ligger i nærheden af
De Vatikanske Museer, hvilket er en dagsudflugt eller to værd.
Ej at forglemme St. Peters Basilika, med et andet mesterværk
af Michaelangelo, selve kuplen.
Kapellet er relativt lille med sine mål på 41 meter gange 13,4 meter,
men inden for disse vægge dominerer kunstværker, som enhver af de
større verdensmuseer ville elske at have med i sine udstillinger. Disse
eftertragtede værker har været del af et større restorationsprojekt
løbende fra 1979 til 1999.
Mange feterede kunstneres værker er repræsentative, og mange andres
som burde have været kendt. For at udnævne én har Botticelli
en del værker på kapellets vægge, inklusive” Life of
Moses and The Punishment of Korah” fra 1482. Ved siden af og tæt
ved forefindes Perugino, Ghirlandaio og Rosselli, mestre uden sidestykke.
Selve kapellets hovedattraktion er naturligvis Det Sixtinske Loft. I begyndelsen
var loftet dekoreret med en kedelig stjernehimmel, hvorefter fire år af
bogstaveligt talt kropsnedslidende arbejde strøg Michaelangelo penselen
og forvandlede loftet til det gloriøse værk på ni paneler,
som kan beses i dag.
Michaelangelo udsmykkede loftet med sibyller, profetier, Noah, ukendte nøgenmodeller,
samt Jehovah, der bringer liv til Adam ved et fingerpeg. Inspiration til mesterværket
fandt kunstneren i fortællinger fra Det Gamle Testamente.
Loftet blev renset og restaureret i 1990’erne, hvorefter det er endnu mere
indlysende, at disse pragtfulde farver blev påført af en af verdens
mest talentfulde kunstnere. Som Goethe beskrev det:
”Uden at have lagt øjne på Det Sixtinske Kapel kan ingen mand
fatte ideen og konstruere en tanke omhandlende, hvor meget mennesket har mulighed
for at opnå.”
Den store kunstner arbejdede fra et speciallavet stillads i fire år – et
stilarbejde som næsten gjorde ham blind. Undertiden skulle han både
udtænke og lede store innovationer, herunder udformning af et helt nyt
gips-intonaco for at afvise mug og absorbere malingen mest optimalt.
Michaelangelo returnerede 20 år efter sit afsluttede arbejde med hovedsektionerne
for at male Den Sidste Retfærdiggørelse i 1535 frem til 1541. Dette
mesterværk er også et must-be-seen, hvilket også er sværest
at undgå dens omfang taget i betragtning – væg til væg
bag kapellets alter.
Udover mange andre interessante detaljer er skildringen af St. Bartholomew ekstraspeciel – forestillende
et selvportræt, hvor figuren får flettet sin hud sammen. Michaelangelo
blev stærkt kritiseret af sine samtidsfolk, deriblandt magtfulde skikkelser,
eftersom han ofte skildrede nøgne mennesker. Selvom han vandt en midlertidig
sejr, blev kønsdelene senere hen dækket af maling.
Selv turister uden kunstinteresse vil forlade Det Sixtinske Kapel med en respektindgydende ærefrygt.
Intet besøg i Rom er fuldendt uden at se stedets mange uforglemmelige
mesterværker.