Pisas største turistattraktion
Det skæve tårn i Pisa
Efter et årti med mange afspærringsbomme og et virvar af stålkabler er La Torre di Pisa igen åben for den offentlige pøbel. Med et budget på næsten 30 millioner dollars er det lykkedes at forhindre et total kollaps – nu kan tårnet holde sig oprejst endnu trehundrede år.
Tårnet har siden sin start i år 1173 været en arkitektonisk
problemstilling, hvilket især skyldes en blød grund og et lavt fundament.
Dette er ensbetydende med, at tårnet begyndte at læne sig, så snart
tredje etage var opført – til trods for de over 13 fod tykke vægge
ved grunden. De daværende ingeniører havde ikke de fornødne
ressourcer, såsom en grundgennemtrængningsradar, geologividenskab,
lasere eller kæmpekraner for at kunne understøtte arbejdet.
Ironisk nok var tårnet i sig selv ikke hovedattraktionen: faktisk var hensigten,
at et klokketårn samt den nærtliggende katedral, begge af enestående
romerskgotisk kunst, skulle være det store trækplaster. Men takket
være en konstruktionsfejl er tårnet mere berømt end de to
andre helligdomme.
Tanken om at tårnet skulle være en fiasko lå langt fra fordums
virkelighed, idet det var utænkeligt at bygningsfejl ikke eksisterede for
800 år siden. Der er lignende eksemplarer i Tyskland, Irland – og
ikke langt fra Toscana findes der både tårne og rektangulære
bygninger med en anelse hældning.
Og stadigvæk i dag bliver turister overtrumfet af udsigten, både
forneden eller foroven. Fra frøperspektiv et stykke vej derfra kan man
se den runde lagkageagtige facade. Grundmuren er rimelig ligetil, men lige ovenover
står nogle fantastiske kolonner. Den forarbejdede udstykning er tilmed
mere beundringsværdig, når man tager tiden, det ordentlige stykke
konstruktionsarbejde blev lavet i, i betragtning.
Projektet blev holdt tilbage i mere end hundrede år, mens borgerne i Pisa deltog i kampe med Genova og andre italienske bystater. I 1275 blev arbejdet
genoptaget, men afbrudt igen i 1284, lige inden klokketårnet blev tilføjet.
Endelig i 1360 var bygningen over 51 meter.
Foruden at tårnet hælder til siden, er det også afrundet, når
man ser det skæve tårn fra lang afstand. Når man lægger
mærke til skævheden, er det tydeligt, at bygningskonstruktørerne
kompenserede ved at lave de modsatte etager højere på den ene side.
Resultatet giver tårnet sin karakteristiske bananfigur.
Heldigvis er tårnet blevet åbent igen efter
at 70 tons undergrundsjord er blevet fjernet. Hold bestående
af maksimum 30 besøgende kan nu gå indenfor og nyde en
35 minutter lang guidet tur. Det er en ideel plan at bestille billetter
i god tid, eftersom det er en meget populær seværdighed.
En arkitektonisk perle, hvorfra det er muligt for turister at overvåge
det omkringliggende område fra fugleperspektiv, ligesom de smukke
klokker i klokketårnet. Glem alt om bekymringer om hældningen,
der er jo kun 13 fod fra det vertikale, og moderne ingeniørteknik
har gjort det sikkert for turister at færdes i tårnet.