Oplev resterne af Neros Gyldne Hus
Domus Aurea
En af Roms seneste attraktioner er faktisk en af de ældste. Levningerne fra Neros Gyldne Hus er nu udgravet og udstillet for offentligheden. Selv om ruinerne blev fundet under renæssancen, gennemgik det et massivt restorationsprojekt, som forløb op til slutningen af det 20. århundrede.
Det Gyldne Hus blev bygget i 64 e.Kr. efter den forfærdelige ødelæggende
brand, der nedbrændte 2/3 af Rom. (En legende rygtedes, at det
var selveste Neros værk). Ikke desto mindre er Det Gyldne Hus
en sand arkæologisk skattekiste – mange år tilbage
var stedet endda pyntet med guldfolie, og loftet var prydet med elfenben
og flunkende juveler. Desværre hører det fortiden til,
eftersom de ekstravagante elementer blev nedtaget straks efter Neros
død.
Det originale palads og tilhørende bygninger dækkede 350 hektar
land, inklusive en menneskeskabt sø, vingårde og selve huset. At
betegne villaen som et hus ville være misvisende, idet huset havde 300
værelser, hvilke ikke umiddelbart var sovekamre. I hvert fald ikke designet
dertil – mange gik formentlig under bordet under Neros berømte og
berygtede fester.
Dette var også stedet, hvor den massive statue, lavet af Nero, var opført,
selvfølgelig med hans ansigtstræk. Den 40 meter høje statue
står nu uden for Colosseum, mens bronzefundamentet står tilbage i
sin originale form.
På trods af tidens tand samt forskellige ravager er der stadigvæk
nok at se i løbet af et par timers tid. Stedet er fortrinsvis køligt,
hvilket er en nydelse i sig selv, når temperaturen lister sig op i midten
af trediverne, somme tider også i slutningen af oktober måned.
Den underjordiske, højtalerguidede tur foregår i de freskodækkede
hvælvinger samt mange tilstødende rum, hvor turisten også selv
kan udforske undergrundsarealerne. De fantastiske freskoer er malet af Fabullus
- en kendt kunstner i perioden, især hans maleudførelse var populær
i Pompei, den fordømte by, ikke langt fra Rom.
Renæssancekunstneren Raphael brugte mange af disse freskoer som inspirationsmodel
for sit arbejde, samt mange andre samtidskunstnere, inklusive Michaelangelo,
besøgte det, dengang, nyopdagede palads’ freskoer. Begge kunstnere
kradsede deres signaturer ind i væggene, og senere hen eftergjorde to andre
berømtheder det samme; Casanova og Marquis de Sade.
Turen giver et rigtig godt indblik i freskosamlingen – nogle områder
er skyggen af ruiner med næsten utydelige malerier, mens andre er fuldrestaurerede
gyldne og marmordækkede vægge med store intakte malerier og kaminer.
Der er utallige grotter i undergrundsområdet, hvoraf den mest imponerende
uden tvivl er oktantrummet. Her placerede Nero, en dedikeret fan af græskkunst,
en statue ”Den Døende Galler”, som nu kan beses i Pallazo
Altemps museet.
Udenfor er der haver og en rekonstruktion af oktantværelset, som giver
turisten en god indsigt i levestandarden i de gamle romerdage.