Besøg også Londonzonen.dk
Osten er et vigtigt element i det italienske køkken

Italiensk ost, tak

De Gaulle udtalte engang med henvisning til Frankrig ”hvordan kan man lede et land med 246 forskellige oste?” Men Italien er ikke langt bagud, når det gælder dette herlige mælkeprodukt. Det burde ikke være nogen overraskelse, eftersom Italien er et land med mange regioner og to store øer.

Abbamaren kommer fra Sardinien. En af de store øer. Det er en halvblød ost og en dejlig blanding af fåre- og komælk. Det er ikke en kombination, man ofte ser i supermarkederne. Et andet tilbud fra dette solrige land er Formaggio Marcio, som er lavet af fåremælk og blød og lækker. Men pas på. Den er ikke noget for alle og enhver, da den ofte indeholder levende insektlarver, som rent faktisk giver teksturen i osten.

Den anden store ø er Sicilien og den har mange hjemlige oste at byde på, inklusiv Ainuzzi. Denne lækre sammenblanding af komælk fra Cammarata er bestemt noget at skrive hjem om … selv hvis du bor på Sicilien.

Du kan spise mange af de italienske oste som de er eller bruge dem i madlavningen. Fontina er et godt eksempel. Den har et strejf af honning, der vil gøre din fondue til noget specielt, eller den kan serveres, som den er som dessert. Smelt den ud over nogle italienske kiks og bliv fristet til at springe frokosten over.

En anden ost der gør sig godt i retter som Tiramisu, en dessertkage, er Mascarpone. Den er lavet af fløden fra mælk og er en hvid, cremet lækkerbisken, der også er god til at smøre på brødet. Men vær forsigtig. Med en fedtprocent på 75 % skal der kun lidt til.

For noget der stadig er ost, men med lidt mindre fedt prøv Romano. Den bruges ofte i gode italienske opskrifter og har kun 27 % fedt. Men lad ikke det tal snyde dig. Der er masser af smag i den. Den er måske mærket med Pecorino Romano, men pecorino er bare betegnelsen for enhver ost lavet af fåremælk. Mmmmmmm. Lækkert.

I stødet efter noget med lidt mere pift? Hvad med en gedeost? Caprino er det perfekte valg. Der er intet, der kan sammenlignes med en Caprino fresca, når det gælder frisk, skarp smag. Med dens rødlige eller brunlige farve (Remella eller Cavalese stilen) giver den bordet lidt farve.

Og hvem har selvfølgelig ikke hørt om Parmesan, eller som den kendes lokalt Parmigiano? Den er fra norditalien og er fantastisk revet over spaghetti. Noget alle i verden ved nu. Men den er også god skåret ud og på kiks. Med dens lettere syrlige smag, kan den stille trangen til salte smagsoplevelser som ingen anden.

En anden velkendt variant, der ikke må glemmes, er Gorgonzolaen. Det lyder måske som et filmmonster, men denne blåårede italienske ost er i virkeligheden ret blid. Den har en dejlig duft, men med lidt bid i sig. Den er fra Piedmont og Lombardiets bjerge. Og en lækkerbisken gourmeter fra hele verden kan nyde.

Prøv italiensk ost og du vil aldrig mere mene, at det er en skygge af de franske.




Warning: fopen(href-data/hreflink.queue.db) [function.fopen]: failed to open stream: Permission denied in /usr/home/web/web38584/italienguiden.dk/href-data/href_client.php on line 157

[SEO-06] Cannot open file (href-data/hreflink.queue.db)-