Grassi familien fra Bologna
Palazzo Grassi
Enhver der var noget i det 18. århundrede var simpelt hen nød til at have et palads. Sådan var det også med Grassi familien fra Bologna. Modsat hvad folk tror, var aristokrati ikke altid arvelig. Nogle gange kunne man købe sig ind. Sådan var det med Grassi. Og en af adelsmandens senere handlinger var at bestille et stort hus ved Grand Canal.
Efter at have ansat den neoklassiske arkitekt Giorgio Massari gik bygherren i gang i 1745 med at designe den overdådige bygning. Den blev færdig i 1775 og havde meget lidt lighed med byzantinske strukturer andre steder og endda også de renæssancebygninger, der var fremtrædende i området.
Bygningen er placeret modsat Ca’ Rezzonico med en imponerende facade og hæver sig adskillige etager som en stor kasse. Stilistiske elementer stilles til skue overalt. Store vinduer løber regelmæssigt langs hele det øverste ydre uden et eneste nedenunder. Buerne viser nogle af de fineste udskæringer på bygningerne nær St Marks Square.
Men den mest imponerende del er interiøret, der nu rummer adskillige kunstværker. Efter at være blevet købt af Fiat Gruppen i 1983 blev museet forbedret fra et allerede højt niveau. Det ejes nu af en fransk forretningsmand, François Pinault (ejer af Christie’s auktionshus), der udstiller sin private samling.
Den samling består af over 2.000 værker samlet over en periode på 30 år. På grund af renovationerne udført for få år siden består interiøret nu af det bedste af to verdener. Det har det neoklassiske udseende fra det 18. århundredes Venedig kombineret med de mest moderne udstillingsfinesser.
Der er rigeligt med belysning og hvide vægge til at belyse værkerne. Der er også områder med naturligt lys. Det er dem der vender ud mod Grand Canal. Mange af værkerne der er fra de sidste 50 år. Inklusiv Koons’ skulptur af en ballonhund og hans Hængende Hjerte.
Går man op af den storslåede trappe, der er dekoreret med lyserøde tårer af nylon, kommer man op på 1. sal, hvor der er amerikansk og europæisk kunst fra 1960-1990. Det inkluderer kunstværker af Rothko, Flavin, Hirst og Warhol.
Der er også et udendørs teater med 600 pladser, hvor Vivaldi fremførelse kan høres, der gør det nemt at forestille sig, at man hører debuten.
Paladset er nemt at finde. Bare tag en vaporetto, en af Venedigs vandtaxaer, til enten San Samuele eller Sant Angelo stoppestedet.