Pantheon i Rom skal besøges på ferieturen til Italien
Pantheon - intelligent byggekunst
Kun en håndfuld bygninger har overlevet tidens ravager så godt som Pantheon i Rom. Det er den eneste intakte bygning af samme alder, størrelse og omfang – dette skyldes ikke held, men takket være et storslået stykke ingeniørarbejde.
Med flere arkitektoniske innovationer end de fleste moderne bygninger
bliver Pantheon ofte efterlignet, men aldrig overgået af andre
konstruktioner. Med dens alder taget i betragtning – bygget under
kejser Hadrians auspicier omkring 125 e. Kr. – er det endnu mere
ekstraordinært.
Udformningen er simpel i sig selv: en cirkulær indelukket forbundet med
en rektangulær indgang. Selve indgangen indeholder en klassiskgræsk
søjlebåret forhal i granitkolonner, der er aflukket med en triangulær
frontispice. Derudover står tre række af 11 meter høje korintiske
søjler, otte forrest, og to sæt af fire, der leder videre til hoved-rotundaen.
En rektangulær afdeling forbinder den søjlebårne forhal med
rotundaen.
Men indenfor det simple design findes der mangfoldige intelligente komponenteksemplarer.
Den gigantiske betonkuppel på toppen af cylinderne, som danner hovedkomponenten,
var så kompetent designet og konstrueret, at intet i dens kaliber kunne
holde sig oprejst under sin egen vægt.
Kuplen er 42 meter i diameter, mens toppens oculus er over 7 meter af det totale.
Det står som et resultat af sin usædvanlige komposition, udestående
ingeniørkunst og eminent konstruktion.
Eksempelvis oculus – åbningen i toppens centrum – formindsker
den overordnede vægt og fungerer som en ring, der distribuerer belastning
rundt om dens egen akse. Forestil dig, i lighed hertil, hvor svært det
er at knuse et cykelhjul.
En anden funktion er at give lys ind i interiøret – også regn
som en sidebemærkning, selvom gulvet er et tidligt eksempel med et skrående
gulvfald mod en nedløbsrist.
Kuplens kegleformede trin er også et belæg for kuplens arkitektoniske
mesterværkdesign. Fundamentet er 6 meter tykt og mere end 2 meter ved oculussen – sammensat
af tungmateriale ved bunden, som bliver lettere gradvist med højden. Det
lyder umiddelbart ikke som noget vidunderarbejde, indtil det går op for én,
at flere tusinde år senere har mange arkitekter blot ignoreret denne simple
idé.
Næsten totusinde år efter dens fødsel er Roms Pantheon lige
så stabil i dag, som da den blev bygget. Og den blev konstrueret uden maskinel
eller moderne værktøjshjælp.
Ligeledes havde Pantheons ingeniører ikke mulighed for at benytte moderne
transportmetoder – derfor blev materialerne sejlet ned ad Tiber og flyttet
til byggepladsen af mænd og tidens respektive kærrer trukket af dyr.
Selvom dens enorme bronzedører er blevet restaureret flere gange, er intet
større strukturarbejde nogensinde blevet udført. Alt dette bliver
mere bemærkelsesværdigt, når man erfarer, at Pantheon er opført
på et sumpet område.
I relation til grundforholdene er det en kontrast til Det Skæve Tårn
i Pisa, som hovedsageligt er bygget på blødgrund – mange flerårige
projekter har været igangsat for at opretholde tårnet. Parthenon
i Athen, selvom det er en fantastisk bygning, var en sand ruin 2000 år
efter sin fødsel.
Roms Pantheon blev først konverteret til en kirke i det 8. århundrede
og har haft samme virke lige siden. Bygningen har faktisk været i brug
fra dag et.
Denne enestående bygning har ofte været skabelon for andre værker,
to heraf, er Det Britiske Museums læseværelse samt Thomas Jefferson
Rotunda ved Virginia Universitet.
Når du befinder dig i Rom, må du afsætte tid af til at bese
denne originale bygning.