En katedral i verdensklasse
Piazza del Duomo i Pisa
Det skæve tårn i Pisa er umiddelbart det berømte vartegn i den toskanske by. Men der er mange andre interessante seværdigheder at beskue i Piazza del Duomo, hvor tårnet er placeret. Spredt rundt blandt frodige grønne plæner ligger nogle af verdens fineste arkitektoniske meritter. Der er selvfølgelig den famøse ’campanile’, derudover også Duomo’en eller katedralen, hvilket i sammenhold udgør det skæve tårn til et ’alment’ klokketårn.
Opstartet i 1063, over ethundrede år forinden tårnet,
er katedralen indbegrebet af en prototype på senromersk arkitektur
i denne verdensdel. Med grundplanen udformet som et standarddesign
af et kors er det 100 meter langt og 35 meter bredt. Ikke desto mindre
er katedralen ikke usædvanlig høj set i forhold til epokens
standarder med dets 34 meter i højde ville det immervæk
have en storslået effekt på samtidens borgere.
Såfremt du entrerer gennem hovedindgangen, vil du bemærke nogle pragtfulde
porte i bronze, som er dekoreret med historiske religiøse skildringer.
Dørene blev udhugget i det tolvte århundrede af Bonnano, som er
bedre kendt som Porta di San Ranieri.
Der er skam mauriske indflydelser rundt om bygningen, hvilket var præget
af hverdagens forretningshandler muslimer og italienere imellem. Faktisk var
katedralen den første konstruktion, som inkorporerede horisontale striber
i marmor med udspring i den gængse sorttype i maurisk arkitektur.
Nogle af de afrundede buer tilbyder en ramme til enestående vinduesposter.
Udskæringen er så delikat, at det er svært at tro, at de blev
udført i datiden. I toppen af ’lozenger’, de mauriske romber,
er marmor indsat – blot denne bestræbelse er kunst i sig selv. Disse ’lozenger’ i
denne arkitekturtype har samme omrids som drøblen.
En brand i 1595 ødelagde desværre mange af de originale kunstværker
i interiøret, men selve bygningen bærer næsten ingen præg
fra den tragiske begivenhed. Blandt de mange af de overlevende artefakter står
den gamle prædikestol fra det fjortende århundrede mellem korintiske
kolonner, oven på en løveskulpturstøtte, tilbage. Den er
udsmykket med udhugget paneler, som skildrer historier fra Det Nye Testamente
i den kristne bibel.
Over apsissen ligger en kopi af en bronzegrif (en bevinget løve), hvilket
antages for at være importeret fra Ægypten i det ellevte århundrede. Den
originale blev flyttet til det nærtliggende Museo del Duomo. Tværskibets
døre består af romerske paneler skildrende Kristius’ liv,
som gør underværker selv den dag i dag.
En anden ’overlever’ fra ildebranden er gravmælet for Kejser
Henry VII, lavet i 1315. På toppen står nogle af Ghirlandaios engle,
som besøgende bestemt ikke må gå glip af.
Ifølge hans student var det i denne kirke, at Galileo betragtede et pendul
i bevægelse frem og tilbage. Det var en af nøglerne til hans formation
af pendulloven, som grundlagde teorien om at den tid, det tager pendulet at svinge
frem og tilbage, er den samme, ligegyldig fra hvilken vinkel udgangspunktet ligger
i. Det er grundlæggende det klassiske klokkedesign.
At kikke op på den freskoprydede helligdom er det let at forestille sig,
at tankerækken hos den berømte forsker gik i stå på baggrund
af distraktion fra prædiken samt i forhold til denne forbløffende
bygnings udstråling.