Besøg også Londonzonen.dk
Ravenna - Mosaikker i overflod

Ravenna

Ravenna ligger i den nordøstlige del af Italien ved Adriaterhavets kyst. Som turist er der mange måder at komme til byen på. Man kan køre i bil, vælge en arrangeret tur eller tage toget. Sidstnævnte metode er dog ikke anbefalelsesværdigt, da der er meget få togforbindelser til Ravenna.

Overvejer man et besøg til byen, bør man tage vejret med i sine overvejelser. Vejret i Ravenna kan skifte fra højt solskin til regnvejr indenfor nogle få timer, for herefter at skifte til fugtigt og tilbage til regnvejr eller solskin. Man kan derfor lige så godt være forberedt på de skiftende vejrforhold og medbringe let sommertøj såvel som varmere klæder - og måske en paraply.

I vintermånederne kan Ravenna vise sig fra sin utilnærmelige side med hårde vinde og lave temperaturer. Så hvis man besøger byen om vinteren, bør man huske de varme sweatere. Anderledes varm og indbydende er Ravenna om sommeren, hvor temperaturen på en god dag kan snige sig over 30º. Så om sommeren skal du naturligvis huske at pakke de korte bukser og sololien.

Et af de mest karakteristiske træk ved Ravennas kultur er byens mosaikker. Ravenna er verdenskendt for sine fantastisk kunstneriske mosaikker som, giver beskueren et indblik i byens historie. Mange af disse mosaikker ser næsten ud i dag, som da de oprindeligt blev lavet. Og det på trods af at de kan dateres flere århundreder tilbage - nogle endda helt tilbage til det femte århundrede.

En god måde at udforske Ravenna på er at få hjælp fra af en lokal guide. Der arrangeres mange lokale ture for turister, som giver indblik i byens seværdigheder og dens historiske betydning.

> Kort over Ravenna



-