Rom - En blanding af nyt og gammelt
Foruden byens attraktioner, i form af gamle bygninger og monumenter, giver Rom også den besøgende turist mulighed for at observere, hvorledes disse karakteristika til perfektion kombineres med nutidens teknologi og moderne levevis.
Rom byder på nogle af verdens mest imponerende bygningsværker og monumenter. Blandt disse kan nævnes Vatikanstaten, Colleseum, Forum Romanum (hvorfra Julius Cæsar styrede Rom) og Circus Maximus, hvor blodige gladiatorkampe blev set af tusindvis af tilskuere.
Vatikanstaten - et "must see" som turist i Rom - indeholder adskillige gamle bygninger med interessante karakteristika. Heriblandt mange kirker og kapeller. F.eks. er det Sixtinske Kapel et besøg værd. Det er en imponerende bygning, hvor man lader sig overvælde at Michelangelos smukke loftsmalerier.
Blandt Roms andre seværdigheder skal også nævnes de mange museer, kunstgallerier og kulturelle centre. Som turist i denne smukke by kan man opleve originale skulpturer og malerier af mestre som Bellini, Botticelli og Raphael - blandt mange andre. Det er der ikke mange andre metropoler i verden, der kan matche.
Sidst men ikke mindst skal også det italienske køkken understreges. Der er let adgang til den lækre mad i restauranter spredt over hele Rom - og det må du ikke fornægte dig selv!