St. Peters Basilika
St. Peters Basilika, formelt kendt som Basilica di San Pietro, er en af Roms foretrukne turistattraktioner med seværdigheder nok til én hel dag eller mere. St. Peters Basilika er blandt de mest velkendte og frekventerede bygninger inden for Vatikanets mure.
Selv om legenden forlyder, at stedet er opført på St.
Peters grav, er der få beviser herfor. Det er eftersigende mere
i retningen af stedet for det 1. århundredets Cirkus Nero.
I 400 e. Kr. beordrede den tidligere kristenromerske kejser Konstantin, at der
skulle bygges en basilika, hvilket gik langt forud for sin tid. I begyndelsen
af det 16. århundrede fik pave Leo X skaffet nok kapital til at få opført
St. Peters Basilika. Han brugte en anden begrundelse for sin indsamling, nemlig
ved at appellere til de mere nidkære, som troede på en mulig krig
mod tyrkerne.
Ligesom ethvert større konstruktionsprojekt i tiden var processen præget
af forskellige beslutningstagere, herunder arkitekter og paver, indtil Basilikaen
stod færdigopført i slutningen af 1600-tallet.
Bygningen er meget høj i forhold til sin tid – en højde på over
135 meter fra grundniveau til toppen af korset, øverst på kuplen.
Selve kuplen er et vartegn i Roms horisont – en arkitektonisk forbløffelse
både indvendigt og udvendigt. Den blev designet af den store renæssancekunstner
og hovedarkitekt Michaelangelo og var oprindeligt tilpasset et dobbeltkonkyliedesign
af San Gallo.
Selvom mesteren blev hovedarkitekt i 1546 nåede han aldrig at opleve Basilikaen
færdiggjort. Efter sin død overtog hans elev Giacomo della Porta
og afsluttede opførelsen i 1590. Lignende aftryk af arkitekturen kan ses
i mange andre berømte bygninger - eksempelvis Capitol Building i Washington,
DC.
Efter 200 år begyndte synlige revner at opstå i kuplen, og installationen
af fire gigantiske jernstole blev kædet sammen med begge sider af konkylien.
Kæderne kan anes, såfremt man står på spiraltrappen mellem
de to kuppelforme.
Men der er så meget andet i St. Peters Basilika end den berømte
kuppel. Selve bygningen er enorm med dens omfang på næsten seks hektar
og plads til over 60.000 mennesker. Disse pladser fyldtes hurtigt op under de
mange paveceremonier, som er afholdt i flere århundreders forløb.
Facaden, som er næsten 115 meter bred og over 45 meter høj, er prydet
med adskillige skulpturer. Indenfor findes hundredvis af grave, hvor mange historiske
figurer hviler, heriblandt Dronning Kristina af Sverige, som abdicerede i 1654
for at konvertere til katolicismen.
Turister kan også beundre Pieta, som er uden en tvivl et af de mest legendariske
og vigtigste interiørværker af Michealangelo. Værket er stadig
glasafskærmet efter en fanatikers økseoverfald i 1972.
Udenfor, udover udsigten til kuplen, findes der adskillige iøjnefaldende
historiske værker, som er et kig værd. Der er forskellige gamle ure,
hvoraf en af dem har en klokke, som er dateret tilbage til slutningen af det
13. århundrede. En ægyptisk obelisk fra 1300 f. Kr., som engang stod
uden for det nærtliggende Cirkus Nero, er også til at skue.
Torvet er præget af to fontæner, hvoraf det ene i den sydlige ende
er designet af den talentfulde kunstner Bernini i 1675. Bernini var også ansvarlig
for den fantastiske St. Peters Stol i kirkens apsis.
Det er de færreste, som besøger Rom uden at tilbringe i hvert fald
et par timers tid i og rundt om dette enestående eksempel på renæssancearkitektur.